Marie Theresia Giørtz, født Mazanti
(ca 1792-1860)
 
 
Ved folketællingen i februar 1801 var Joseph og Anna Mazantis ældste datter, Theresia, en lille pige på 8 år. Hun fortalte senere, at hun var blevet opdraget som plejedatter hos en af Fyns ledende embedsmænd, amtmand P. C. Schumacher, på hans sydfynske ejendom Bejerholm, Ollerup Sogn, men hans regnskabsbog viser, at hun snarere var husjomfru på gården. Man kunne forvente, at han omtalte en plejedatter ved hendes fornavn, men han skriver f.eks. "skænket Massanti 3 Rdl. istedenfor et Tørklæde, som hun mente ikke at kunne være tjent med". Hun kom formentlig først til Bejerholm efter 14 års alderen, da hun ikke nævnes i listerne over konfirmerede i Ollerup og Vester Skerninge Kirker, så en egentlig "opdragelse" har hun nok været for gammel til at få.

Faktisk havde den ugifte Schumacher en plejedatter på Bejerholm, som var "opfødt og fremholdt" af ham, nemlig Magdalene Christine Rebecca Lindemann, som var født ca 1788 og blev gift i 1810. Theresia har sikkert følt, at hun også selv havde en særlig plads i husstanden og ikke bare var et almindeligt tyende. Schumacher var nemlig meget omsorgsfuld og gavmild over for sine ansatte, som ofte fik gaver i form af penge og varer. Han har helt sikkert været en faderskikkelse for Theresia, så det er vel meget menneskeligt, at hun senere i livet forsøgte at hjælpe sig selv frem ved at pynte lidt på sin fattige baggrund.

I maj 1817 døde Schumacher. Det var en stor sorg for Theresia. Fyns guvernør og Danmarks tronfølger, prins Christian Frederik (senere Christian den 8.) mødte op ved begravelsen, og Theresia fik lejlighed til at tale med ham - herom senere. Senere fulgte hun sine to ældste brødre til Jylland, og da hun 1820 stod fadder til Ferdinand Mazantis lille datter, boede hun på herregården Hvolgård ikke langt hans ejendom, Stovgård. Det var formentlig på Hvolgård, at hun var husholderske og lærte avlsforvalteren Hans Giørtz at kende. Han var i familie med Ferdinand Mazantis kone. Selv om Theresia var ni år ældre end Hans Giørtz, så blev der et par ud af de to. Da de giftede sig i 1826, var han 25 og hun ca 34.

Christian den 8., konge af Danmark 1839-1848, som Theresia talte med i 1817 og 1842
Maleri ca 1813 af F. C. Gröger på Frederiksborg

Hans Giørtz ville gerne til Ribeegnen, hvor han havde familie, så han købte Harrebygård ved Harreby. Hans søster boede i nabobyen Fole. Efter fem års ægteskab fødte Theresia sit eneste barn, en søn, som blev opkaldt efter sin gejstlige farfar. Men det lykkedes ikke at få Harrebygård til at løbe rundt, så Giørtz gik på jagt efter et andet levebrød. Theresia forsøgte at opnå hjælp fra den enevældige konge, Christian den 8., ved at henvise til sin fortid hos Schumacher. Hun var i audiens hos kongen, i maj 1842 skrev hun til ham, og i slutningen af samme år sendte hun følgende (udaterede) brev til hans kabinetssekretær:

Høi og Velbaarne Hr. Geheimecabinets-Secretair Adler.

I det Haab at Deres Exelence ikke ganske har forglemt Marie Theresia Mazanti som var opdraget hos Hr. Geheimeraad Schumakker paa Beirholm i Fyhn, vover jeg i al Underdanighed at andmode dem om at lægge et godt Ord ind for mig hos Hans Majestæt Kongen.

Han lovede mig, den Gang jeg stod ene og forladt ved den hensovedes Kiste og begræd Tabet af en øm og god Pleiefader, at naar der var noget hvori han kunde hjelpe, at jeg da kun skulde henvende mig til ham.

I en Række af Aar tjendte jeg for mit Brød som Huusholder paa en Herregaard i Jylland, der blev jeg kjendt og forlovet med Avlsforvalteren, en Søn af en værdig Præst Hr. Balthasar Giørtz i Nustrup i det Slesvigske, han kjøbte sig siden en liden Gaard i hans fødeegn og vi giftede os. Men manglende Formue maatte vi etablere os med en Gjeld hvis Forrentning opsluger Eiendommens Udbytte, saaledes at vi ikke kan andvende det fornødne for at sætte den i den Drift at vi kan bestaa ved den. I den Andledning vovede jeg da hans Majestæt som Guverneur over Fyhn en Gang opholdt sig paa en Gennemreise i Haderslev, og i Tillid til hans Kongelige Høyheds naadigste Løfte, at nærme mig ham (De var den Gang saa god at vise mig den Gunst at forskaffe mig Audients) for at bede hans Kongelige Høyhed om han ikke vilde forhjelpe min Mand til at blive andbragt som Bestyrer paa en Kongelig Gaard. Hans Kongelige Høyhed svarede den Gang at det var en vanskelig Post og at det vilde give os begge meget at bestille men gav mig den Idee, om min Mand ikke havde Lyst til at forpagte en Kongelig Mølle og haab om Hjelp til at erlange en saadan.

I Aar da Cancelliraad Neumann som var Postmester i Ribe døde, og dette Embede desuden hørte til de mindre som kun ved Tarvelighed kan ernære en familie, og som er af den Beskaffenhed at det kan bestyres af en ikke juridisk Mand vovede jeg at fremtræde for Hans Majestæts Trone med en Ansøgning om at dette Embede maatte forundes min Mand, men Hans Majestæt svarede mig at der var saa mange Officerer som skulde befordres at han ikke godt kunde give min Mand det, men at han vilde nøiere undersøge det naar han kom til Ribe, han gav mig der det samme Svar, men spurgte om Penge ikke kunde hjelpe os, jeg svarede at det var det samme paa hvilken Maade hans Majestæt vilde hjelpe os, naar vi blodt blev saaledes hjulpen at vi kunde leve uden Nærings Sorger, og uden at være min Mands Familie til Byrde, som stedse maae række os en hjelpsom Haand. Jeg har nu senere under 23. Septbr. atter vovet at andraabe hans Majestæt om Hjelp.

Der er nemlig aabnet sig en passende Stilling for min Mand i det Forpagtningen af den hans Majestæt tilhørende Østergaards Vandmølle i Hoptrup Sogn Haderslev østre Amt er udløben til Maydag 1843 og skal stilles til nye Auction. Denne Mølle var især meget passende for os, da Land[væsen?] udgjør det vigtigste og min Mand meest er vandt dertil, men for at han turde melde sig som Libhaver ved denne Auction udfordres at han kan stille Sikkerhed for sit Bud. Jeg har derfor vovet i dybeste Underdanighed at andmode hans Majestæt om den Naade, enten uden Auction at overlade min Mand Hans Giørtz til Harbyegaard bemeldte Mølle i Forpagtning, for samme Afgift som den forrige Forpagter har svaret, eller at hans Majestæt selv vilde være Borgen for os, hvis min Mand ved Auctionen kan opnaa at blive Høystbydende til en saadan Priis, som han drister sig til at give, men der er ikke forundt mig Svar derpaa endnu.

Det er derfor at jeg i dybeste Underdanighed henvender mig til dem, for at bede om de ikke vilde have den Godhed at lægge et godt Ord ind for mig hos Hans Majestæt Kongen, og bede ham enten at forhjelpe os til denne Forpagtning, eller ved anden Hjelp at hjelpe os saadan at vi kunde leve uden Nærings Sorg, vi ere begge to villige til at Virke naar vi blodt deraf kunde erholde det fornødne.

I det Haab at de for den afdøde Geheimeraad Schumakkers Skyld, som de stedse viste saa megen Agtelse, vil undskylde min Dristighed, og tillige undskylde ifald der i Brevet er indløben een eller anden Feil, som jeg som Fruentimmer ikke er saa fadst i, vover jeg at andraabe dem om denne Gunst.

Jeg har maattet udlade mig temmelig vitløftig for at deres Exelence deraf kunde see at hans Majestæt har lovet at hjelpe mig, naar dertil gaves en passende Leilighed. Jeg overlader det hele til deres Exelence og nedlægger nu min hele Skjæbne i Deres Haand, haabende at de vil tale et godt Ord for mig, som vist vil have den forynskede Virkning hos Hans Majestæt Kongen, naar han blodt bliver mindet om det.

I det Haab at Deres Exelence endnu Gunstigt vil have mig i naadigst Erindring, vover jeg at undertegne mig som deres ydmyge Tjenerinde

Marie T. Giørtz født Mazanti.

Det lader ikke til, at Theresias henvendelser til kongen gav noget resultat. Men da embedet som postekspeditør i Løgstør i 1846 blev ledigt, havde familien forladt Harrebygård. 26 ansøgere meldte sig - og den forhenværende gårdejer Hans Giørtz var en af dem. Han medsendte ingen anbefalinger, men han mente at have et andet aktiv, nemlig Theresia! Han skrev i sin ansøgning: "Min Kone, født Mazanti, der er opdragen hos Gehejmeraad og Stiftamtmand Schumacher paa Burholm, glæder sig ved et allernaadigst Løfte fra Deres Majestæt om Ansættelse for mig." Desværre skuffede majestæten endnu en gang, for stillingen gik til en anden.

Da treårskrigen 1848-1850 var forbi, fik Giørtz en ny chance. Hans fætter Sofus Høgsbro (1822-1902) – senere en fremtrædende, grundtvigiansk højskolemand og politiker - blev nemlig forstander på den genåbnede Rødding Højskole. Giørtz forpagtede højskolens jord og blev økonom på skolen. Men kort efter nytår 1854 døde han. Ligesom sin svoger Ferdinand Mazanti blev han 52 år. Han havde ellers haft planer om at flytte til gården Christianshåb i Ildved, Hvejsel Sogn - ikke langt fra Stovgård - men det nåede han altså ikke. I stedet overtog sønnen Balthazar Christianshåb, som en tidligere ejer havde opkaldt efter Christian den 8. Meget passende, for hvis der var nogen, der havde håbet på kong Christians velvilje, så var det familien Giørtz! Theresia tilbragte sine sidste år i Ildved. Men efter sin død som 68-årig i 1860 blev hun ført tilbage til Rødding og fik sit sidste hvilested på kirkegården der. Mange år senere blev mandens (og vel også Theresias) grav beskrevet således:

Ved Stien langs det gamle Stendige ved Kirkegaardens nordre Side er en større indhegnet Plads og der indenfor et noget ejendommeligt Jerngitter om en enkelt Grav. Paa en Marmorplade, der er anbragt indvendig paa Gitteret, i den vestlige Ende læses:

Herunder hviler det Jordiske
af Salig Hans Giørtz.
Født i Grimstrup d. 16. August 1801,
død i Rødding d. 6. Januar 1854.

Indskriften er med store støbte Bogstaver i udhævet Form. Den der til Hvile stedte var en Broder til Storfabrikanten Giørtz i Ribe. Han var Forpagter af Højskolegaarden og Økonom for Eleverne, og er bleven begravet i Gaardens Begravelsesplads.

Balthazar Giørtz klarede sig ikke for godt på Christianshåb og solgte i 1869. Anders Smed i Ildved fortalte om ham: "Han var en noget fin Mand, men noget forarmet. Hestene paa Gaarden var radmagre. Jeg holdt Turen ud en Gang jeg skulde ride en Hest derop, men holdt ikke af det. Da Tyskerne under Krigen rekvirerede Heste, mødte Giørtz med fire, der var saa radmagre, at Tyskerne ikke vilde tage imod dem". Det gik bedre for en af hans sønner, juristen H. C. N. Giørtz, som i 1910 blev udnævnt til generalauditør for hæren og søværnet. Han havde altså ansvaret for interne, retslige undersøgelser. H. C. N. Giørtz’ eneste datter Helmor, Theresias oldebarn, giftede sig i 1922 med Sofus Høgsbros sønnesøn Halfdan Høgsbro (senere biskop i Lolland-Falsters Stift), og forbindelsen mellem to slægter fra Rødding Højskole blev dermed videreført.


Ferdinand Mazantis svigerfar, major Ingwersen i Viuf, var fætter til Hans Giørtz’ mor. Hans Giørtz' far var den ansete Nustrup-præst Balthazar Giørtz, som havde oprettet et lærerseminarium i tilknytning til sin præstegård. En anden af præsteparrets sønner, Carl Giørtz, var sekretær hos majoren i Viuf. En datter var gift med sognepræsten i Fole, C. F. Kröyer, som viede Theresia og Hans Giørtz.
Sognepræst Balthazar Giørtz blev født 30.11.1757 i Kolding, døde 02.04.1821, gift 16.07.1788 i Kolding med Anna Cathrine Høxbroe, født 21.09.1765 samme sted, død 04.02.1852 i Ribe.

Theresias to breve findes i Rigsarkivet i J. G. Adlers arkiv (privatarkiv nr. 5008, A.I.4). Det andet lyder således: "I Tillid til Deres Exelences Deltagelse for mig da jeg i Haderslev søgte Allernaadigst Audients hos hans Maiestæt, vover jeg at andmode Dem om at overrække indlagte Brev til hans Maiestæt. Deres Exelence vil muligen erindre Theresia Mazanti, som stod ene og forladt ved Geheimeraad Schumachers Død, og da jeg veed at denne Mand var dem kjer, er det at jeg er saa fri at anmode om dette. / Harbyegaard d. 18. Juni 1842. / Deres Exelences ydmyge Tjenerinde / Theresia Giørtz fød Mazanti."
Hans Giørtz' ansøgning nævnes s. 19 i Jacob Andersens erindringer
Fra Bondens Thy til Kongens By (Kbh. 1926). L. C. Bøttiger skrev om "Amtmand P. C. Schumacher" i Svendborg Amt 1917. Knud M. Hove skrev Christianshåbs historie i Hvejsel Sogn (1949), gravstedet beskrives i A. J. Marcussens Optegnelser fra Rødding By og Sogn (Rødding 1930), og Sofus Høgsbros optegnelser om familien Giørtz kan læses i Vilh. Milthers: Sofus Høgsbros Slægt (Odense 1909).


Til Ferdinand | Til Slægten Mazanti | Til startsiden | Til Alexander