Joseph Anthon Mazanti og Anna Dorothea Snechac - slægtens stamforældre

 

Fra Italien til Danmark

I 1795 eller 1796 dukkede en indvandrerfamilie op i Odense. De skilte sig ud fra mængden, for deres navne var eksotiske, deres udseende har nok været fremmedartet, og de gode fynboer har sikkert haft svært ved at forstå, hvad de sagde. Det var barometermageren Joseph Anthon Mazanti - som hed Giuseppe Antonio Mazzanti hjemme i Italien og fik tilnavnet "italieneren" i Odense - og hans polske kone, Anna Dorothea Snechac. Annas efternavn blev sommetider stavet Snegas, sådan er det nok blevet udtalt.

Det polsk-italienske ægtepar har ikke efterladt sig mange spor, og det er umuligt at beskrive familiens liv og levned uden at tage fantasien i brug. Men jeg vil prøve at komme med nogle relevante gæt - og jeg kan jo være så heldig at ramme rigtigt!

Giuseppe må have været i lære som barometermager hjemme i Toscana. Der må også have været efterspørgsel efter barometre uden for Italien, for han forlod i hvert fald sin hjemegn og blev til Joseph. Måske planlagde han at arbejde rundt omkring i Europa og så vende tilbage efter nogle år - men sådan kom det ikke til at gå. For han mødte den polske pige Anna Dorothea Snechac, født ca. 1768.

Hendes nationalitet er mundtligt overleveret hos efterkommerne i Odense, og i en stamtavle over familien Giørtz beskrives ægteparret som en "indvandret Optikus Mazanti og en Polakkvinde". En optikus er et gammelt ord for optiker, og i Giørtz-familien har man nok taget fejl af Josephs erhverv, men han kan vel godt have puslet med briller eller kikkertlinser ved siden af barometrene.

Landskab i Toscana

Landskab i Toscana. Foto © by FreeFoto.com

Hvilke ruter valgte den omvandrende barometermager i 1780'ernes Europa, og hvordan mødte han en polsk pige? Jeg tror at Østrig er svaret! Navnet de gav deres ældste datter, Marie Theresia, giver måske et fingerpeg. Den østrigske kejserinde Maria Theresia, som døde i 1780, havde nemlig også været storhertuginde af Toscana. Den mægtige Medici-klan havde behersket Toscana i århundreder, men i 1737 uddøde slægten, og hertugtronen blev overtaget af Franz af Lorraine, som senere ægtede Maria Theresia. Hendes østrigske rige var beboet af tyskere og slaviske folk. I 1772 udvidede hun sit territorium med Galicien, den sydligste del af Polen. Hvis Anna Snechac var galicier, kunne det forklare, hvordan hun kom i forbindelse med en italiener. Joseph Mazanti kom måske til Østrig som en eftertragtet specialist i sit fag - eller som soldat i østrigsk uniform.

I juni 1789 fødte Anna Snechac parrets første barn, sønnen Ferdinand. Hvor han blev født, vides ikke. Men da Marie Theresia kom til verden omkring tre år senere, boede familien i Stockholm. Det blev der i hvert fald noteret ved datterens død 68 år senere. Navngivningen af barnet kan selvfølgelig skyldes opkaldelse efter et familiemedlem, men hvis forældrene har haft den afdøde kejserinde i tankerne, har de måske ment, at et magtfuldt navn ville bringe barnet lykke. De havde forladt deres hjemlande og dermed alt det gammelkendte, så måske fik de lyst til også at bryde med deres familiers navnetraditioner.


Årene i Odense - og et mystisk "dødsfald"

Joseph og Anna Mazanti medbragte tre små børn, da de kom til Odense, hvor Anna fødte tre til. Vor Frue Kirke blev familiens sognekirke. Begge forældre må have fået en katolsk opdragelse, men i et Danmark uden religionsfrihed har de ikke haft andre muligheder end at lade børnene døbe i den lutherske kirke. Hvad de har følt ved det, kan vi kun gisne om.

Deres valg af faddere viser, at de har haft bekendte i overklassen. Det var dengang almindeligt at vælge velhavende faddere, som forhåbentlig ville give en værdifuld faddergave. Alexander blev fulgt til dåben af kammerjunker Benzon og købmand Gres, Johan blev båret af postmester Lausens kone. Ved Carls dåb var forsamlingen særlig fornem: Baron Holck, kammerjunkerne Heinen og Gersdorph og landinspektør Berg. Måske har de været kunder hos barometermageren? De kan have betragtet ham som en jævn, men interessant mand med en spændende baggrund.

Ved et skattemandtal i januar 1800 blev "Italiener Mazandi og Børn" registreret i Nedergade i hus nr. 679. Familien boede samme sted ved folketællingen i februar 1801:

Joseph Massandi Husbonde 43 begge i Barometmager
Anna Snechac hans Kone 33 1. Ægteskab  
Maria Theresia deres Børn 8 ugift  
Alexander Bonaventura " 4 ugift  
Juditte Susanne " 6 ugift  
Johann Joseph " 2 ugift  
Carl Emanuel " 1 ugift  

Tællingen viser, at husejeren, vognmand Jens Brylle også boede i ejendommen. Han må have boet i forhuset, der var med 14 fag og i to etager. Der var også en sidebygning med halvtag samt en tværbygning mod nord. Denne tværbygning af bindingsværk med klinede vægge havde tegltag og blev benyttet til stald, vognport, brændehus og kammer. Familien Mazanti har sikkert boet i dette kammer. Det har nok været under meget beskedne forhold. Noget tyder på, at bygningen har været gammel og forfalden, for i november 1803 blev det oplyst, at en ny ejer havde nedbrudt den og opført en ny bygning.

Vor Frue Kirke i Odense, litografi ca 1800. Her blev familiens yngste børn døbt 1796-1801
Kilde: Odense Bys Museer

Den 8. maj 1801 fik Joseph Mazanti udstedt pas til Fredericia. Det er den sidste sikre oplysning om ham. Da Anna Mazanti døde i 1810, blev det noteret i kirkebogen, at manden efter familiens (dvs. børnenes) udsagn var død på vej til Bogense Marked. Kirkebogsføreren har tilsyneladende været lidt usikker på den information og skrev "Italieneren Masantis Kone", ikke enke (det kan selvfølgelig være en tilfældighed). Blandt efterkommere i Odense blev det senere fortalt, at barometermageren var blevet overfaldet og myrdet på rejsen og derefter smidt i Søndersø Mose. Denne uhyggelige historie har det dog ikke været muligt at bekræfte.

En anden version af historien findes i den omtalte Giørtz-stamtavle: Joseph blev i 1804 "borte på en rejse i Tyskland". Helt sikkert er det, at han ikke er opført i listerne over begravede i Odense. Det kan være en forglemmelse – men der er alligevel noget mystisk ved det hele! Man kan lade fantasien løbe og forestille sig, at han i virkeligheden stak af fra det hele og vendte hjem til Toscana... Napoleonskrigene hærgede Europa i de år, så han havde også mulighed for at lade sig hverve til en af de kæmpende hære...

Magistraten i Odense begyndte i slutningen af 1804 at føre en fattigforsørgelsesplan. Blandt de fattige, som i 1805 skulle hjælpes, var "Anne Masantes Børn". Da Josephs navn ikke nævnes, kan vi gå ud fra, at han forsvandt ud af billedet før 1805. Den ugentlige understøttelse i 1805 og 1806 beløb sig til 3 mark og 8 skilling. I årene 1807 til 1810 var hjælpen nedsat til 2 mark og 8 skilling – da var det sikkert kun de yngste børn, som boede hjemme. Da pengene var beregnet til børnene, må Anna have kunnet forsørge sig selv, f.eks. som vaskekone eller husholderske.

Hun nævnes for sidste gang i 1810, i Sct. Knuds Sogns kirkebog: "Italieneren Masantis Kone Anna Dorthea Snegas" døde i en alder af 42 år og blev begravet i de fattiges jord. Hendes yngste børn var kun 11 og 9 år. Men selv om de var forældreløse, fik de tilsyneladende ikke længere hjælp fra fattigvæsenet. Formentlig kom de i pleje hos fremmede - de havde jo ingen familie at støtte sig til.


Det var ikke et tilfældigt fag, den unge Giuseppe Mazzanti lærte, for barometret blev faktisk opfundet i Toscana. I 1641 var matematikeren og fysikeren Evangelista Torricelli (1608-1647) flyttet til Firenze for at arbejde hos den berømte astronom Galilei. Torricelli fandt på at bruge kviksølv i glasrør i sine eksperimenter med vakuum. Han observerede, at variationer i kviksølvstanden afspejlede ændringer i lufttrykket, og dermed var kviksølvbarometret opfundet. Senere kom aneroidbarometret til (en lufttom dåse med elastiske vægge). Barometre var vigtige videnskabelige instrumenter men blev også populære blandt almindelige mennesker, som jo var afhængige af vejrets luner.

Flere kilder til denne artikel findes på Landsarkivet i Odense: Pasprotokol 1801 i Odense Byfogeds arkiv; fattigforsørgelsesplan 1805-30, regnskab over kongelige skatter 1800-01 og brandforsikringsprotokol 1801-06 i Odense Magistrats arkiv. Oplysningerne fra Giørtz-stamtavlen er meddelt af Leif Giørtz.
Eigil Petersen skrev i 1979: "Ældre af familien oplyste at en søn var født i Stockholm, men en undersøgelse der foretaget af Fil. Dr. Lars Wikstrøm ved Arkivet gav intet resultat."


Til Slægten Mazanti | Til startsiden