|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Mit navn er Hans Peter Brandt, født den 29. oktober 1927 i Bregnebjerg, Sdr. Højrup sogn, Svendborg amt, og jeg er således 64 år gammel. Jeg er gift med Kirsten f. 1935, og vi har sammen 4 børn: Niels f. 1961, Marianne f. 1964, Henrik f. 1971 og Jette f. 1973. Min bopæl siden 1961 er Kløvervej 11, 5750 Ringe. Det er et parcelhus på 150 m² på en ca. 800 m² stor grund i stationsbyen Ringe på Midtfyn, og huset er opført i 1960-61 og med tilbygning i 1972. Mit erhverv er i dag og har siden 1983 været førtidspensionist.
Det var en summarisk gennemgang af min dag 2/9, hvilket siger en del om dagen. Men jeg synes, at den ligesom mangler den baggrund, som jeg mener er meget væsentlig for forståelsen. Da jeg hørte, at der i omtalen af dagbogen 2/9 blev sagt "hvad lavede du?" ja, og ikke mindst "hvad tænkte du på?" vil jeg forsøge med en uddybning af min dag og derved måske få lidt frem om, hvad der gemmer sig bag ordene om min dag 2/9. Det må være relevant, da denne dag 2/9 er en enkelt dag af den kæde af dage, der gemmer fortiden og samtidig er en forløber for fremtiden. Ved besøg i mit barndomshjem i Bregnebjerg falder tankerne altid på slægten, der gik forud. Ejendommen, der i ca. 1830 blev til ved udstykning af udjord fra en gård i Sdr. Højrup by, blev i 1853 købt af min oldefader. I 1882 fortsattes driften af min farfar og i 1926 af min far. I 1976 overtog min broder bedriften. Ejendommen på 9 tdr. land tilkøbtes i 1938 yderligere 9 tdr. land, og den blev naturligvis bedre i stand at skaffe udkommet til en familie. Vi havde en god barndom uden overflod, men vi tænkte aldrig over, at større levefod kunne være ønskelig. Livet på en mindre landbrugsejendom med årstidernes og vejrets skiften som forudsætning for udbyttet er god ballast i fremtidens liv. Vi børns færden blandt husdyrene og med hverdagens pligter som hjælpere i mark og stald, synes jeg var noget nær den bedste form for opdragelse af børn. Mit aktive erhvervsarbejde startede naturligt ved landbruget først hjemme og siden i tjeneste. På grund af sygdom i 18-års alderen (gigtfeber med følgende skade af hjertet) måtte det arbejde opgives. Efter et par års rekonvalescens begyndte mit nye erhverv kontorfaget, i starten hos en lokal håndværker og senere på kommunekontor. Jeg var så heldig at kunne klare det arbejde under forskellige former, og fortsatte dermed indtil jeg var 54 år. Her satte en hjerneblødning et hurtigt stop. Det var 1981, og i 1982 fulgte derefter en hjerteoperation (indsætning af ny hjerteklap). Efter et kort 7 mdrs. vikarjob måtte jeg så acceptere tilværelsen som førtidspensionist, hvilket efter min mening har fungeret rimeligt, det er ikke svært at finde noget at beskæftige sig med, jeg nævner min store fritidsinteresse fotograferingen, de sidste 5 år sammen med min nu 21-årige søn slægtsforskning, som har ført os til mange besøg på landsarkivet for Fyn og tillige i København og Viborg. Min kone har også deltaget med interesse i slægtsforskningen. Dette sidste arbejde bliver man aldrig færdig med, nye ting fremkommer altid. En meget aktuel bekymring er, at jeg efter undersøgelse på sygehuset må forvente, at grunden til øjeblikkeligt hjertebesvær med kortåndethed er funktionsbesvær med den 10-årige hjerteklap. Det er ikke rart at skulle indstille sig på evt. ny operation, men det kan blive nødvendigt, og så er det godt, at lægerne har opnået stor dygtighed i dag på deres forskellige områder. Jeg må snart ende min beretning og vil gøre det med omtalen af det, jeg regner for det væsentlige, nemlig at have holdninger til tilværelsen. Det bliver i første række, det som startede tidligt i min barndom, da min moder satte sig på sengekanten hver aften og bad "Fadervor", i starten for os drenge og siden med os. Det var den måske ubevidste indføring i den kristne tro som har fulgt med hele mit liv, og det anser for det bedste og mest betydningsfulde som er hændt mig i livet, og jeg tænker med stor taknemmelighed på moder for denne gave. Når far og mor tog i kirke om søndagen var det en selvfølge, at vi drenge også cyklede turen med til kirken, og vi fik derfor et ganske naturligt forhold til kirkegang, som har haft betydning og stadig har stor betydning for mig. Jeg tænker med gru på, hvordan en del forældre påstår "at mit barn skal ikke døbes, de skal selv bestemme, når de når den alder". Hvilken tosset tanke, for det første holdes barnet ude fra et fællesskab af stor betydning og for det andet, hvornår nås alderen for klogskab på det område? Sluttelig om noget jeg også betragter som betydningsfuldt for mennesker, nemlig det at have en holdning til løsningen af samfundets opgaver, med andre ord at deltage aktivt i politisk arbejde. Man hører ofte nogen sige "jeg interesserer mig ikke for politik". Jeg mener, at det er en underlig holdning at have, da politik efter mine begreber indgår i alt, hvad der foregår i vort samfund, både økonomiske, kulturelle ja, alle områder som nævnes kan. Derfor har jeg fra min ungdom været meget interesseret i samfundsforhold, og jeg var nogen år medlem af ungdomsorganisationen VU og deltog derefter i organisationsarbejde i Venstre i mange år. Der siges, at det skyldes, at jeg som barn havde svært at spise først og fremmest morgenmaden. Derfor blev jeg under spisningen sat på farfars knæ, og han fik Blæksprutten med datidens politiske koryfæer i karikatur frem, Stauning, P. Munck, O. Krag og Christmas Møller og fortalte om dem. Da farfar var en solid venstremand, er det da muligt, at barndommens oplevelse ved morgenbordet har præget mig. Jeg arvede i alle tilfælde hans interesse for politik og tillige også retningen. Til sidst et par vers fra et kirkeblad jeg fandt i sommer ved et menighedsrådsforeningsmøde:
Et par gode vers også om betydningen af
min dag onsdag den 2. september 1992.
De citerede vers er en let omskrivning af et digt, som ifølge nogle kilder har Georg Brandes som forfatter, mens andre betragter forfatteren som ukendt. |
||||||||||||||||||||||||||||||||
| Til startsiden |
