Rødder i Italien - 1. del  
 
 

Mazzanti - slægt og by

Det er ikke nemt at forske i italienske slægter. De italienske kirkebøger ligger stadig hos præsterne og kan være vanskelige at få adgang til, og sprogproblemerne er ofte store. Jeg har ikke selv forsøgt at forske i Italien men har ad andre veje fundet en del om slægten (eller slægterne) Mazzanti - den danske Mazanti-slægts ophav. Den amerikanske slægtsforsker Kenny Mazzanti har oplyst, at den ældste omtale af navnet stammer fra året 985. Jeg vil tro, at der her er tale om stednavnet Mazzanti (Masanti, se senere). Slægtsnavne blev ikke almindelige i Italien før langt senere - i 1300-1400-tallet.

Der er et spring på 500 år frem til de første oplysninger om personer, der benytter Mazzanti som efternavn. Fra 1400-tallet og frem boede mange af dem i området omkring Lucca, en smuk middelalderby i det nordlige Toscana. Iacopo Mazzanti, født ca 1487, boede i selve Lucca, hvor mange med samme efternavn blev født i løbet af 1500-tallet. De var sikkert hans efterkommere eller nære slægtninge og bar navne som Iacopo, Bartolomeo, Mariotto, Battista, Giusto og Marco. I den lille by Montecarlo 17 km fra Lucca fødtes adskillige Mazzantier i perioden 1547-1646. Jeg har også fundet omtaler af navnet i Toscana i 1700-1800-tallet, bl.a. i Firenze.

Piazza Anfiteatro i Lucca. Pladsen er identisk med arenaen i det romerske amfiteater,
hvis murværk blev genbrugt, da husene blev opført i middelalderen
Foto © by FreeFoto.com
Tårne og tage i Lucca. Til højre "Torre delle Ore" (Timetårnet)
Foto © by FreeFoto.com

Man får et interessant resultat, når man ser på Mazzanti-navnets udbredelse i nutidens Italien. Der er mange af navnet i storbyerne Rom og Milano, men de fleste bor i et ret begrænset område i Mellemitalien. Mazzantiernes udbredelse danner et bælte på tværs af "støvlen", fra kyst til kyst. Der bor stadig mange i det nordlige Toscana, hvor byerne Livorno, Pisa, Lucca og Firenze ligger. Mod nordøst krydser "Mazzanti-bæltet" landets centrale bjergkæde, Appenninerne, breder sig i landsdelen Romagna (nu den østlige del af regionen Emilia-Romagna) og omfatter bl.a. byerne Bologna og Ravenna. Bæltet afsluttes mod sydøst i byer langs Adriaterhavets kyst, ned mod Ancona. Den stærke koncentration af navnet i Toscana og Romagna får mig til at tro, at der har boet Mazzantier i begge områder i århundreder. Et godt stykke nord for bæltet, i Verona, ses navnet allerede i 1527.

  • Klik her - hvis du vil se et kort over Mazzantiernes udbredelse i Italien. Skriv "mazzanti" i "Cognome"-feltet.

Jeg tror, at slægten har fået navn efter Masanti (Mazzanti), et stednavn i den smukke dal Val di Taro (Valtaro) ca 120 km nord for Livorno - mellem Parma og La Spezia. Navnet dækker over to nabolandsbyer, Masanti di Sotto (Nedre Masanti) og Masanti di Sopra (Øvre Masanti), som ligger 258 meter højere oppe på en bjergskråning. Stedet ligger i Emilia-Romagna-regionen, men der er kun få km til Toscana. Mazzantiernes forfædre kan være udvandrere fra Masanti. I løbet af senmiddelalderen har de forladt den barske tilværelse i bjergene. Nogle må være rejst mod øst og har bosat sig på Romagnas sletter. Andre vandrede mod syd til det rige Toscana og blev forfædre til bl.a. de danske Mazantier. Sådan forestiller jeg mig i hvert fald, at det er gået til!

Fotos © by Gigi Cavalli

Val di Taro ligger, hvor Toscana, Emilia og Ligurien grænser op til hinanden. I dette bjergrige område mødtes også vigtige europæiske pilgrimsruter i middelalderen. Den såkaldte Via Francigena (den franske vej) førte rejsende mod syd (og gik bl.a. gennem Lucca). Pilgrimme på vej til Rom eller det Hellige Land, soldater og håndværkere, konger og præster har passeret dalen og dens hovedby, Borgo Val di Taro ved Taro-floden. Mange kampe blev udkæmpet om den strategisk vigtige by, og mægtige adelsslægter, hertuger og paver skiftedes til at beherske den. Uroen kan ikke have undgået at ramme bjergbønderne i Masanti - så det er ikke mærkeligt, at nogle af dem har søgt nye græsgange.

De første Mazzantier i Toscana levede i en region, som fik stor betydning for verdenshistorien. Toscanas byer var den italienske renæssances kraftcentre. En fantastisk opblomstring i europæisk kunst og kultur udgik fra Italien i perioden 1400-1600. Senmiddelalderens voksende handel havde skabt rige byer med lokalpatriotiske borgere, der brugte kunsten som statussymbol. Firenze og Lucca var blandt de førende byer og havde opnået rigdom ved bankvæsen og tekstilfremstilling. Uld- og silkevæverierne skabte nye arbejdspladser, og jeg forestiller mig, at landsbyboere fra Masanti rejste mod syd og søgte en fremtid som tekstilarbejdere i den selvstændige bystat Lucca.

Udsigt fra den lille by Montecarlo nær Lucca - et område, hvor der boede mange Mazzantier
Foto © by FreeFoto.com

På følgende Toscana-kort kan man finde nogle af de steder, hvor slægten hørte hjemme. I øverste venstre hjørne - i det hvide område, få km nord for Toscana - ses Borgo Val di Taro, Taro-dalens hovedby ved Taro-floden. De to Masanti-landsbyer er ikke markeret men ligger i nærheden. Nede ad kysten finder man Livorno, og lidt inde i landet befinder Lucca sig.

Map of Italy by Tourizm Maps © 2003

Kenny Mazzanti har skrevet, at hans forfædre ifølge traditionen engang skulle have haft "kongelig status" i Romagna. Fortællinger om kongelige eller adelige forfædre findes i mange familier, og i Danmark har man også talt om adelskab. Ejendomsmægler Ester Mazanti kom engang hjem fra Italien med et våbenskjold for slægten Mazzanti. Mormonernes database nævner en grevinde Florina Mazzanti, og maleren Ludovico Mazzanti, født 1686, kom fra en adelig familie ("di nobile famiglia") i Orvieto. Men selv om en Mazzanti engang har opnået adelig status, betyder det ikke, at alle andre med samme navn også er adelige. Faktisk kan ingen vide, om de forskellige Mazzanti-familier kan føres tilbage til en fælles stamfar. Hvis han har eksisteret, må han have levet før 1500.

Der er ingen tvivl om slægtsnavnets egentlige stavemåde, det er Mazzanti med to z'er. Sådan har de italienske indehavere af navnet stavet det fra gammel tid. Det er tilsyneladende i forbindelse med udvandring, at det ene z har det med at forsvinde. I Danmark blev barometermager Joseph Anthon Mazantis navn aldrig stavet Mazzanti (til gengæld opstod der andre varianter!). En række italienske udvandrere til USA omkring 1900 kom også til at hedde Mazanti, men de fleste af amerikanerne har dog beholdt den gamle navneform. Den italienske udtale af navnet er "matsandi". Sådan sagde barometermageren og hans børn også - det ses af stavemåderne i Odenses kirkebøger mv. omkring 1800: Matzandi, Mazandi, Masandi, Massandi.


Mange oplysninger om personer og steder i Italien har jeg fundet på internettet ved at kombinere "Mazzanti" med diverse søgeord i Google. Stednavnene Mazzanti og Masanti kan identificeres som samme bebyggelse ved hjælp af http://www.fallingrain.com/world/. Oplysningerne om Mazzantier i Lucca og det øvrige Toscana stammer fra mormonkirkens database, som findes på http://www.familysearch.org/.


Til rødder - 2. del | Til Slægten Mazanti | Til startsiden