Evers-grenen: Søofficerer og herregårdsliv

 
 

Anton Ferdinand Mazanti Evers

Viceadmiral A. F. M. EversFlora Mazantis søn, født 1857, bar et par navne, som var velkendte i familien. Han var nemlig opkaldt efter sin morfar, proprietær Ferdinand Anthon Mazanti. Men senere i livet gik han nye veje. 16 år gammel blev han kadet i den danske flåde. Det har sikkert været barsk i begyndelsen, men han klarede sig fint og avancerede efterhånden. Han var premierløjtnant, da han i 1886 blev adjudant (dvs. medhjælper og leder af kontorforretninger) hos søofficeren prins Valdemar, kong Christian den 9.s yngste søn. Det udviklede sig til et livslangt venskab, ikke bare et tjenesteforhold. Prinsen var fadder, da Evers' søn blev døbt. Evers var med, da prinsen som chef på krydseren "Valkyrien" i 1899-1900 drog til Østen for at skabe goodwill for dansk handel. Det blev en eventyrlig rejse. I Bangkok fik de danske søofficerer en strålende velkomst af den siamesiske konge, og besøgene i Hongkong, Shanghai, Yokohama m.m. var også vellykkede.

Efter viceadmiral Evers' død skrev en søofficer om ham: "I ung Alder forrettede han Tjeneste i den engelske Flaade og han bevarede gennem Livet meget af det, der præger den bedste engelske Søofficerstype. Han var ikke alene selv en "Søens Gentleman", men han havde en særlig evne til at bibringe sine Underordnede samme Tankegang." Men selv om Evers lagde vægt på at holde de korrekte former, fortsatte officeren, "bedømte han Mennesker for hvad de indeholdt og ikke for, hvad de syntes at være. [...] Da Viceadmiral Koefod-Hansen døde som Chef for Flaadens Overkommando under Sikringsstyrken under 1. Verdenskrig, var det en tung Arv Viceadmiral Evers fik overdraget i Krigens sidste Aar," men han "fuldførte han ogsaa dette Hverv paa bedste Maade."


Christian Vilhelm Evers

I sit ægteskab med oberstdatteren Marie Alexandra Lindholm blev Evers far til en søn og en datter. Sønnen, C. V. Evers, født 1887, trådte i sin fars fodspor i søværnet. I 1937 blev han udnævnt til kommandør, og fra 1939 var han chef for søofficersskolen. Men begivenheder under besættelsen afbrød hans flotte karriere. I 1943 var han chef for skoleafdelingen for kadetter, som bestod af kadetskibet Ingolf, inspektionsskibet Hvidbjørnen og flere andre fartøjer. På grund af befolkningens stigende modstand og nye tyske krav gik regeringen af den 29. august, og samme dag angreb tyskerne alle militære anlæg i Danmark. Søværnets chef havde på forhånd udsendt en hemmelig ordre om enten at sænke skibene eller sejle til Sverige. Evers og hans mænd afgik med Ingolf og Hvidbjørnen mod svensk farvand, men, som det senere blev formuleret, han "havde fra søværnskommandoen fået en uhensigtsmæssig og forkert modtaget indskærpelse af dennes forholdsordre af 30/5 1943, hvilket havde bibragt ham den opfattelse, at han under alle omstændigheder skulle indhente SVK forholdsordre. Dette viste sig imidlertid i det givne tilfælde ikke muligt."

I Storebælt mødte C. V. Evers uheldigvis en tysk minestryger, som beordrede ham til at stoppe sine skibe. Han var i tvivl om, hvad han burde gøre. I stedet for straks at lade sine skibe sænke valgte han at forsøge forhandlinger med det tyske fartøjs fører, men han havde ikke regnet med, at den stærkt bevæbnede, tyske besætning fulgte med ombord på Ingolf. Evers blev truet til at udlevere skibets håndvåben, og det tyske flag blev hejst på Ingolf og Hvidbjørnen. Begge skibe blev beordret til at afgå mod Korsør. De danske besætninger forsøgte at sænke deres skibe undervejs, og det lykkedes at sænke Hvidbjørnen. Efter befrielsen blev Evers' og flere andre officerers forhold undersøgt af en kommission, og han fik derefter sin afsked i nåde og med pension.


Fanny Evers

Viceadmiral Evers' datter, Fanny Evers, født 1889, havde giftet sig med en dansk-tysk godsejer, Christian von Lotzbeck. Han var bayersk "Freiherr" men valgte at benytte den tilsvarende danske titel, baron. De blev i 1909 viet i Holmens Kirke, fik efterhånden en søn og en datter og bosatte sig i Berlin. Men i december 1920 mistede baronesse Fanny sin mand. Berlingske Tidende bragte en nekrolog:

Fra Berlin er indløbet Efterretning om, at Attaché ved det danske Gesandtskab, Kammerjunker, Baron Christian Eduard von Lotzbeck er afgaaet ved Døden, godt 36 Aar gammel.
Baron Christian von Lotzbeck var yngste Barn af bayersk Kammerherre, Friherre Eugen von Lotzbeck, og den danske Komtesse Malvina Reventlow, Søster til bl.a. den forhenværende Gesandt Greve Ferdinand Reventlow. Hans Moder, der afgik ved Døden for et Par Aar siden, opholdt sig meget i sit Fædreland, og her fik den unge Friherre en stor Del af sin Opdragelse, og blev Løjtnant i Garden, hvor han endnu stod i Forstærkningen. En Tid ejede han Herregaarden "Astrup" ved Jyderup, som han senere solgte til Professor, Dr. med. Jens Schou, og modtog herefter Stilling som Attaché honorahe ved Gesandtskabet i Berlin og senere som Leder af det danske Paskontor i den tyske Hovedstad. De tyske Blade roser ham for den Takt og Elskværdighed, han i denne Stilling lagde for Dagen og udtaler sig i det hele taget paa den mest sympatiske Maade om den i berlinske Kredse meget afholdte unge danske Embedsmand.
Baron Lotzbeck's mange Venner her i Danmark vil modtage Efterretningen om hans Død med Vemod.
 
Holmegård ca 1875
Holmegård ved Næstved. En af Danmarks meget få bevarede bindingsværksherregårde, bygget 1635. Stik ca 1875, beskåret

Efter knap to års enkestand giftede den unge enkebaronesse sig igen. Den udkårne var lensgreve Aage Danneskiold-Samsøe, en efterkommer af Christian den 5. Kongen skænkede i 1676 Samsø til sin elskerinde, Sophie Amalie Moth, og gjorde hende til grevinde af Samsøe. Deres fælles efterkommere fik grevelige rettigheder, med forrang for andre grever. Aage Danneskiold-Samsøe arvede grevskabet Samsøe ved sin fars død i 1914. Det blev opløst i 1921, hvorefter han var ejer af stamgodset på Samsø, Brattingsborg. Han havde også arvet herregården Holmegård ved Næstved og Holmegård Glasværk. Desuden var han den 6. overdirektør på et af landets store godser, Gisselfeld adelige Jomfrukloster - en stilling, som nedarves i Danneskiold-Samsøe-slægten.

Gisselfeld, Fanny og Aage Danneskiold-Samsøes hjem
Foto © by Allan Sødring - se flere på www.astoft.co.uk

Lensgreveparret fik ingen søn, så i 1947 gik Brattingsborg og Holmegård i arv til datteren, komtesse Elisabeth, mens posten som overdirektør på Gisselfeld efter de gamle arveregler gik til en mandlig arving i en anden gren af slægten. Lensgrevinde Danneskiold-Samsøe døde i 1977, og 11.02.1977 skrev Politiken følgende om hende:

Overhofmesterinde, lensgrevinde Fanny Danneskiold-Samsøe er død på Usserød Sygehus en måned før sin 88 års fødselsdag.
Formodentlig blir hun Danmarks sidste overhofmesterinde, en kuriøs titel, der fuldt korrekt lader forstå, at indehaveren af stillingen kun træder i funktion ved store, ceremonielle og udadvendte arrangementer ved hoffet. Dronning Margrethe udnævnte ikke nogen overhofmesterinde ved tronskiftet, og lensgrevinde Danneskiold-Samsøe tilhørte dronning Ingrids hof. Hun deltog i prinsesse Margarethas begravelse for kun et par uger siden.
Men overhofmesterinden var mere end en imponerende titel. Hun var et meget levende, meget varmt og klogt iagttagende menneske, og hun var i sig selv et stykke kulturhistorie, hvilket Nationalmuseet havde øje for i tide. For nogle år siden fik man hende til at fortælle bl.a. om dansk herregårdsliv i svundne tider, og disse selvoplevede beretninger findes nu i båndarkivet. Overhofmesterinden var en både imponerende og morsom skikkelse at iagttage, når hun skred frem under det gamle kongepars statsbesøg eller ved store fester og meget menneskelig. Som en kompliment og ikke som en indiskretion i vide kredse blev hun altid omtalt ved kælenavnet, tante Fanny.
Det siger noget om Danmark i dag, at overhofmesterinden boede i kollektivhus i Hørsholm i Breelte-parken, som Ensomme Gamles Værn har bygget med A. P. Møller-fondens støtte. Og inden alderen gjorde en sådan bolig rimelig, boede hun ret beskedent i en lejlighed i Bredgade.
..

Elisabeth og Frants Lassen

Fanny Danneskiold-Samsøes yngste datter, Elisabeth, giftede sig med kaptajn Frants Lassen. Han var bror til krigshelten Anders Lassen (1920-1945), der efter sin død fik tildelt Victoriakorset - som eneste ikke-brite i 2. verdenskrig. Selv flygtede Frants Lassen i 1942 til England og blev engelsk løjtnant. Englænderne ville hjælpe og opmuntre danskernes generalstrejker og den voksende sabotage, og Frants Lassen blev udvalgt til at deltage i det arbejde. Han blev i 1944 kastet ned over Jylland og deltog derefter i modstandskampen. Men efter seks måneder på fri fod blev han fanget af tyskerne og blev senere sendt til kz-lejren Neuengamme. I foråret 1945 kom han hjem til Danmark med Folke Bernadottes hvide busser. Fra 1954 stod han for den daglige drift af Brattingsborg, og senere drev han også Holmegård samt Juellinge Gods ved Karise. I en årrække var han formand for Holmegaard Glasværk. Elisabeth og Frants Lassens sønner, Anders og Christian, har overtaget hhv. Brattingsborg og Holmegård.

Brattingsborg

Brattingsborg på Samsø, Elisabeth og Frants Lassens hjem
Ældre postkort fra www.arne-christiansen.dk


Vibeke von Lotzbeck

Fanny Danneskiold-Samsøes datter af første ægteskab, Vibeke von Lotzbeck, giftede sig i 1936 med en tysk greve, Gustav Graf zu Castell-Castell. Han tilhørte den ældgamle frankiske adelsslægt Castell, som nævnes første gang i 1057. Hans familie ejede en skovejendom i Østrig, Schloss Hochburg ved Ach nord for Salzburg. Hans ældre bror, Luitpold Castell-Castell, giftede sig året efter med prinsesse Alexandrine-Louise af Danmark, søster til den senere arveprinsesse Caroline-Mathilde og niece til Christian den 10. Men så brød 2. verdenskrig ud. Gustav Castell-Castell blev pilot i flyvevåbnet, og i 1941 dræbtes både han og hans eneste bror - Gustav i Sussex, England og Luitpold i Bulgarien.

  • Luitpold og Gustav Castell-Castells mor, grevinde Amelie (død 1978), var født prinsesse af Löwenstein-Wertheim-Freudenberg. Hendes søster, fyrstinde Madeleine (død 1976), var gift i Berleburg, mor til Gustav Albrecht, fyrste af Sayn-Wittgenstein-Berleburg, som forsvandt i Rusland i 1944, og farmor til prins Richard, som i 1968 giftede sig med prinsesse Benedikte af Danmark.

I 1958 giftede Vibeke von Lotzbeck sig med den fynske baron Erik Juel-Brockdorff, som ejede herregården Hindemae vest for Nyborg. De valgte at bortforpagte godset og udleje hovedbygningen, som i mange år var ramme om handel med antikviteter. I stedet bosatte de sig på Hindemae Mølle, som baronessen indrettede med sans for kultur. Hendes søn af første ægteskab, Carl Graf zu Castell-Castell, Flora Mazantis tipoldebarn, arvede i 1978 Schloss Hochburg efter sin 95-årige farmor. Så nu lever der også i Østrig efterkommere af den italienske barometermager Joseph Mazanti og hans polske kone.


A. F. M. Evers, se Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. og Tidsskrift for Søvæsen 1951. Sønnen C. V. Evers, se Danske Søofficerer 1933-1982. Slægten Lotzbeck omtales af Th. Hauch-Fausbøll i hans Haandbog over den ikke naturaliserede Adel (1933). En stamtavle over slægten Danneskiold-Samsøe findes i Danmarks Adels Aarbog 1997-1999. Læs om brødrene Anders og Frants Lassen i Mike Langley: Anders Lassen (dansk udg. 1989).


Til Floras efterkommere | Til Slægten Mazanti | Til startsiden